Spændende stævneweekend

I den kommende weekend skal klubbens bedste seniorer og juniorer i ilden.

Mathias, Andreas og Jakob tager til verdens største atletikstævne målt på antallet af deltagere – World Youth Games i Gøteborg. Det er Andreas’ næstsidste stævne inden Junior-EM (sidste er Bislett Games 6. juni). Andreas deltager i et spændende heat i juniorenes 110 meter hækkeløb søndag. Største konkurrenter bliver nok Anders Idaas og Vladimir Vukicevic fra Norge, samt Alexander Brorson fra Sverige. De tre har en PR på henholdsvis 14,15, 13,83 og 13,83. Sammenlignet med Andreas’ 13,78 bliver det særdeles spændende. Mesterskabsrekorden lyder 14,05. Den står formentlig for fald søndag.

Mathias deltager i seniorernes 100 meter og 200 meter. Mathias er netop kommet tilbage fra en mindre fiberskade. Så det bliver spændende om Mathias har fart i benene. Selvom World Youth Games først og fremmest er et ungdomsstævne, så er der alligevel 83 deltagere på 100 meter for seniorer. På 200 meter er der 94 deltagere.

Jakob deltager i længdespring, hvor der “kun” er 43 deltagere. Jakob får det svært i et felt, hvor de fleste har en PR mellem 6,50 og 7,50.

Startlister kan ses her.

I weekenden deltager Martin Krabbe også ved et stort stævne i Tyskland, hvor bl.a. andre den europæiske rekordholder på 60 meter Dwain Chambers deltager. Mere info om stævnet følger.