Ny dansk juniorrekord!

Andreas satte søndag ved World Youth Games endnu engang nye standarder for, hvor hurtigt hækkeløb, der kan løbes af en dansker!

World Youth Games er et af verdens største atletikstævner målt på antallet af deltagere. I år deltog 3500 atleter fra 20 forskellige lande. Andreas løb søndag 110 meter hækkeløb. I finalen gjorde han det aldeles fremragende. 13,68 og ny dansk juniorrekord og ny mesterskabsrekord og selvfølgelig sejr. På andenpladsen kom en af Andreas’ evige rivaler fra Norge, Vladimir Vukicevic. Han løb ny norsk juniorrekord 13,77.

Med tiden er Andreas nu nr. 5 på årets europarangliste.

Andreas næste store stævne er fredag, hvor der i forbindelse med Golden LEague stævnet Bislett Games er samlet et internationalt juniorhækkeløb af høj klasse. “Dårligste” startende har en PR så god som 14,15. Startlisterne kan ses her.

Man kan læse mere om Andreas’ præstation i dagens dagblad. Der er et sammendrag på deres hjemmeside.

Mathias deltog også ved World Youth Games. Mathias deltog hos seniorerne. Lørdag blev det til en flot ny årsbedste på 100 meter 11,83. Tiden er især fin i betragtning af, at Mathias først nu er kommet tilbage fra en baglårsskade. Vindbetingelserne lørdag var hellere ikke ideelle for sprint.

Søndag løb Mathias tilgengæld ikke særlig hurtigt på 200 meter 24,90. Det var tydeligt, at Mathias stadig mangler den sidste sprintudholdenhed. Efter Andreas’ hækkeløb søndag middag ændrede vejret sig fuldstændig i Gøteborg. Fra en svag medvind ændrede vinden sig, så der nu var en meget stærk modvind. Vinden kom skråt på stadion, således 200 meter løberne havde modvind alle 200 meter. Vinden var formentlig derfor også stærkere end de 2-5 sekundmeters modvind som vindmåleren registrerede. Det har uden tvivl også haft betydning for Mathias og alle de øvrige 200 meter løberes resultater, der for alle var under standard.

Vigtigste erfaring fra weekenden er dog, at Mathias igen kan sprinte 100 % uden at mærke skaden. Så nu skal de næste par uger bruges på at arbejde henimod Mathias vigtigste stævne i år – DM mangekamp til august.

Jakob satte årsbedste til WYG i længde med 6,12 uden at ramme planken.

Martin deltog i et rigtig stort stævne i Holland. HAn blev nr. 12 med flotte 10,76.