Lampeland-stafetten – sejr for 3. år i træk

For tredie år i træk stillede mellem-lang gruppen med et hold til Lampelandsstaffetten og for tredie år i træk blev det til sejr.

I år var der dog nogen spænding om udfaldet. Først på 3. omgang (Jan Erik, Øystein og Mark) erobrede vi førstepladsen, som jeg (Kim) så mistede til en – vist nok – svømmer… Men som 5. løber havde vi Kasper
(17-årig ½-marathoner: 1.16) fra Bur og han bragte os i front igen og derefter forsvandt spændingen og de konkurrerende hold lærte fornuften i at disponere kræfterne og ikke give 100% på første omgang. Til slut
var vi over et minut foran næste hold og besluttede at fejre sejren ved at vi alle løb over målstregen samlet. Det skulle vi aldrig have gjort, for tidtagerne blev skrupforvirrede, og da jeg desværre kender en af dem, kom han og skældte mig ud:-) Bagefter afjoggede de fire andre, mens der kom en journalist hen og snakkede med mig. Tilsidst spurgte han, om han måtte filme mig mens han interviewede mig, det måtte han selvfølgelig godt. Så fik vi en snak om fællesskab, hygge og sammenhold, men jeg fik også lige tilføjet at jeg helt sikkert var hurtigste mand på holdet (host host)
og det på trods af, at jeg har skiftet løbekarrieren ud med højdespring… Interviewet bliver lagt ud på nettet – tror han kom fra Dagbladet eller en konkurrerende avis.

Læs Dagbladets artikel og se interviewet med Kim ved at trykke her