Mangekamp i Greve – omtale

En fantastisk weekend er nu bag os. Fra den lille klub der hedder AK Holstebro tog der 9 personer afsted tidlig lørdag morgen med kurs mod Greve.

Der var mangekamps debut til Sarah (P12), Katrine og Laura (P15).

Derudover var Magnus (D15), Malthe (D17) samt Benny (M40) tilmeldte.

Som backup havde vi Jesper, der gjorde et fantastisk arbejde som vores madmor, så stor tak til ham og til hans bror og kone, der lagde hus til lørdag aften til en hyggelig grillaften.

Her det afsluttende billede før basecamp blev pillet ned. Nederst Sarah, fra venstre Benny, Magnus, Mads, Jesper, Ida, Malthe, Laura og Katrine.

Vejret var med os i den forstand at det holdt tørvejr, der var dog en hel del vind der løb på tværs og hvirvlede rundt på stadion.

Alle fik PR med hjem både individuelt og samlet set, og derudover var der højest overraskende bronze til Magnus, samt fortjent bronze til Malthe og forventet guld til Benny (gæt selv hvorfor).

Resultater kan findes her http://www.mars-net.dk/2011/0528/index.htm.

Du kan se billeder taget af mobilkamera her .