AKH Ministævne september

Onsdag den 28. september var der ministævne på stadion i Holstebro. Der deltog 10 ungdommer her sidst på sæsonen der stillede op i 200/300 meter samt længdespring.

Det var sidste chance for at få et godt resultat før vi slår om på det hårde opbygnings program, der først vil munde ud i endnu bedre resultater fra omkring jule tid.

Den sidste tid har der været en del intervaller på programmet så selvom der var en strid vind ind i hovedet på den første 100 m på 200 meteren, blev det alligevel til gode tider for nogen. Der er ingen tvivl om at især Katrine og Magnus har absorberet den seneste tids hårde og intensive træning godt.

Af de mange gode resultater skal nævnes:

  • Line satte PR med 50 cm i længde = 3,36 og opnåede dermed en  2. plads på top3 for hendes årgang
  • Bjarne kortede mere end 5 sek. af sin PR på 200 m
  • Katrine forbedrede hendes i forvejen OK tid med 1½ sek på 300 m, siden hun sidst løb den i juni, og som dengang rakte til en 7. plads ved de vestdanske mesterskaber
  • Katrine øgede derudover sin PR med 30 cm i længde
  • Laura øgede med 15 cm i længde
  • Sarah havde 6 spring over 4 m og fik en lille PR, men har klart hævet grundniveau
  • Ida forbedrede sin PR i længde med små 30 cm men den bedste nyhed var, at det var første gang i år hun sprang, og det var samtidigt kun 12 cm fra klubbens D17 årsbedste
  • Bjarne, Magnus og Jakob fik alle knap 20 cm forbedring i længde
  • Theis fik stævne debut med nogen ret gode resultater, og var for første gang i pigsko

Konkurrencen om at være den første ungdommer (under 18) over 5 meter er dermed næsten slut uden at have fundet en vinder. Sidste chance i denne sæson er til mangekamp i weekenden hvor Ida får et sidste forsøg.

Link til resultatliste