På en ret kold lørdag i Skive forsøgte arrangørerne at banke temperaturen i deres hal op til noget der lignede stuetemperatur, men det blev aldrig rigtigt lunt, alle havde overtøj på hele tiden. Visse steder i hallen var der decideret hundekoldt, men det er jo vilkårene.
Vi var taget et lille kontingent afsted fra Holstebro for at prøve formen af, og nogen decideret for at få en tid ift. DMU, der jo afholdes samme sted om 4 uger.
Sarah havde en lidt blandet dag, med en 60 meter hvor starten kiksede men hvor resultatet alligevel er det næstbedste hun har præsteret, et længdespring på det jævne, men en helt utrolig 200 meter på 28.77, der giver hende en placering som den næst-hurtigste kvinde på denne distance i klubben, og som nok også ville kvalificere hende til DM for de 14-15 årige. Men det kommer så til næste år.
Sarah løb mod en ny rivalinde fra Esbjerg, Nina, hvor de to skiftes til at vinde i de discipliner de stiller op i. Det er perfekt, at de to kan presse hinanden.
Katrine var stadig lidt sløj efter sygdom, men fik alligevel PR på 60 m med 8,78, der giver hende en placering i top-3 for hendes årgang. Katrines 200 meter løb blev til gengæld ikke som håbet, men med lidt sygdom i kroppen blev det alligevel bedre end frygtet.
Laura skåret 2 tiendele af sin tid på 200 m så der er der også fremgang, mens kuglestød ikke kunne nåes, idet de to øvelser overlappede hinanden.
Magnus fik fuldt hus med tre gange PR. For første gang over 1.50 i højde, en meget god tid 200 meter tid på 26.47 (PR med 1 sekund) og dermed en placering i top-3 for D15 samt en plads som nummer 14 på senior-ranglisten, og en suveræn tid på 800 meter hvor Magnus fra anden omgang løb alene i spids.
Ved mål var der mere end 7 sekunder til nummer 2, og med den suverænt bedste tid til stævnet, og den tredje bedste tid opnået indendørs i år, lover det meget godt for DM Ungdom.
Hans 800 meter tid giver ham en plads som nummer 3 på seniorranglisten.
Ida skulle se om teknikken var bedre ift. stangspring, men måtte lidt skuffende rive ned tre gange på 3 meter. Det skal dog siges at mange stangspringere havde det svært i hallen den dag, så det rokker ikke ved den plan, der skal følges op til DM senior om tre uger.
Martin havde et 60 meter løb som han med 6.89 ikke var helt tilfreds med.
Benny er rykket op i M45 klassen og fik med 58.28 sat ny dansk rekord på 400 meter.
Alt i alt blev der altså igen hærget på ranglisterne og Ida og Malthe har måttet vige deres plads på hhv. 60 m og 200 m for yngre kræfter.
Thomas var igen flittig med kameraet og du kan se hans billeder her
Link til resultatliste