AKH Sommerfest 2012, omtale og billeder

I strålende solskin blev 2012 udgaven af sommerfesten afholdt. Den markerer, at så er det ved at være sommerferie, og at normal træning ophører til fordel for dase. Det er dog ikke alle, der holder sommerferie fra atletik indtil vi starter igen den 13. august, for de unge i talentgruppen træner ufortrødent videre sommeren igennem. De skal til et kæmpe stævne i Göteborg i starten af juli med flere tusinde unge fra Europa. Bare på 100 meter for 13-årige piger er der 107 til start. Og i denne weekend er der vestdanske mesterskaber for ungdom i Skive og i september ligger DM Ungdom og lurer.

Sommerfesten starter altid med, at der afvikles stafetter; I år var det 4*40 meter for de 6-9-årige, 4*80 meter for de 13 årige og 4*100 meter for de store. I vores rekordstatistik har der længe været gabende huller i de små pigers årgange, men med 4 stafetter for de 6-9 årige piger fik vi fyldt det hul ud. Det ene pige-hold tørnede endda ud to gange for at løbe mod drengene, men tabte depechen på sidste skiftet, ellers havde de måske vundet.

De lidt større piger og drenge løb 4*80 meter, og her vandt pigerne. Og så skulle de store løbe 4*100 meter. Her skulle pigerne i gruppen P15 løbe mod et drenge hold der var ret stærkt, og fik derfor en ret god tid. Den samme gruppe piger, men en enkelt erstatning skal løbe samme stafet på lørdag i Skive til Vestdanske Mesterskaber, så det var en lovende generalprøve.

Mens der var blevet løbet havde forældregruppen linet op til grill og hygge i det ene hjørne af stadion. Så da de 5 heats var blevet afviklet, trak alle op til bordene og trapperne og nød medbragt mad, samt sodavand og senere is.

Ialt var 60 børn og forældre tilmeldt, så igen en stigning fra sidste år.

En virkelig hyggelig aften for klubben, det er meget livsbekræftende at se al den liv der er på stadion sådan en sommeraften.

resultatliste (Hvis nogen er stavet forkert eller har forkert årgang vil vi gerne have det at vide)