NVJ-mesterskaber i Viborg

Af Niels-Peter Nielsen

Vi var en flok på 12 børn og unge, som var i Viborg i lørdags til NVJ-mesterskaber. Vi mødte op i Viborg omkring 9.15 – de fleste af os. Der var nogle, som lige måtte starte dagen ud med et element af stress, da de først kom til stadion kl. 10.00 – da stævnet gik i gang. Men vi fik klaret det hele alligevel.

Jeg synes, vi havde en super hyggelig dag. Vejret var dejligt, resultaterne var fine, og alle deltagerne havde en rigtig god dag, så det ud til.

Og nok så væsentligt – Samuel og Davids mor havde bagt hele tre kager. Én af kagerne var en atletikkage. Det var rigtig dejligt at smovse i kage efter veloverstået dåd.

Så da alle discipliner var ovre, mødtes de tilbageværende inde i klubhuset og fik et sidste stykke kage. Vi fik også sunget fødselsdagssang for Emilies/Annikas/Katrines bedstefar, som fyldte år i lørdags. J

Det lykkedes AK-Holstebro at få mange medaljer med hjem. Men de medaljer, som imponerede mig mest, var nok de to sejre i stafetløb.

Vi stillede et mix-hold i alderen 8-9 år. Her løb David, Lukas, Josephine og Katrine hver 40 meter. Men fordi de var et mixhold, skulle de løbe mod drengene. Og det lykkedes vores hold at vinde. Det var SÅ flot.

I alderen 12-13 år stillede vi et pigehold med Sarah, Line, Emilie og Annika. Og minsandten om ikke også de vandt en guldmedalje. Flot!

Link til uofficiel resultatliste uden stafet tiderne.

Efter at have gransket resultaterne kan vi se, at det er blevet til to nye klubrekorder i Pige 9 år til Katrine med 0.95 i højde og 4,78m i kuglestød. Stødet blev ovenikøbet overgået til 5,02m ved onsdagens ministævne.

Annika til højre.

Skifte fra Josephine til Katrine.

Skifte fra Emilie til Annika.

Samuel yderste til højre.

Sarah.

Anton.

David, Lukas, Katrine og Josephine – guld i stafet.

Annika, Emilie, Line og Sarah – guld i stafet.