Sommerafslutning 12. oktober 2016

I klubhuset var der samlet 70 unge, forældre og trænere til fejring af afslutningen på sommersæsonen.

Forinden var der løbet stafetter på stadion:

4*40m:
Hannah, Emma, Maja, Mathilde: 36,9s

4*80m:
Samuel, David, Emil, Bjarke: 49,1s
Stefi, Sofia, Freja, Alberte: 59,6s
Katrine, Mads, Sofie, Anna: 55,5s
Oskar, Magnus, Jakob, Daniel: disk

4*100:
Mette, Sarah, Rasmus, Wojciech: 55,3s
Magnus, Anne Sofie O, Laura, Pernille: 57,0s

Derefter samledes alle i klubhuset. Mens der blev serveret pølser og brød, blev der linet op til hædring af de unge mellem 9 og 19, der havde opnået point nok, til at få et atleitkmærke.

  • Bronze: Hannah, Magnus Ø, Stefania, Bjarke, Laura Birch og Rasmus.
  • Sølv: Emil, Rebekah, Samuel. Emilie og Line
  • Guld: Daniel, David, Sophia, Amanda, Annika, Alberte ogKatrine

Trænerne blev præsenteret og der har i sommer været tilgang af Samuel til børnene, Rasmus og Trine til de unge og Jesper C. og Thomas S. til løbegruppen. Vi har nu 15 trænere i flokken.

Pigepokalen var heldigvis svær at placere i år, da der har været rigtig mange helt utroligt gode resultater, men valget faldt på Emilie, der med sit danske mesterskab trumfede de andre fantastiske resultater.

I år har pigerne sat hele 35 klubrekorder og 7 gange er de nævnt på seniornes Top-10.

Drengepokalen blev givet til Samuel Emil Gobina Sigala, der har været solidt god hele året og igen fik ram på rigtigt mange klubrekorder og var med på Mix13 holdet, der vandt guld til vestdanske mesterskaber for hold i efteråret.

Drengene fik sat 19 klubrekorder i år.

Teamplayer trøjerne, der tildeles efter indbyrdes afstemning blandt de unge, blev for de unge under 14 år givet til Alberte Gravgaard, og over 14 år blev det Laura Thy der fik æren, mens “årets børneatlet” tilfaldt Hannah Sigala.

Annika Mejls Ramsgaard blev kåret som Årets fighter efter en sæson hvor hun har trænet op til 7 gange i ugen, og altid er med til at sætte en god stemning til stævner.

DSC_1186

Med 70 deltagere var klubhuset fyldt til bristepunktet