Martin deltog torsdag den 29. jan på det danske landshold i 60 m ved et indendørs stævne i Gøteborg. Hvert nordisk land stillede med 3 løbere og så var det placeringen, der afgjorde sejren. Det blev til to heat sejre for Martin, som må tage derfra med stor selvtillid.
Der var afbud fra Cesar Posse og Morten Jensen, så det danske hold havde svært ved at følge med de stærke svenskere og finner.
Martin løb første 60 m og vandt sit heat i 6.89.
Der snakkes om at det ikke er en hurtig bane, så det bliver nok ikke til PR for Martin.
Kl 20: 30 løb Martin sammen med de to andre danskere mod Norge i B-finalen, mens Sverige og Finland konkurrerede i A-finalen, med Finland som samlet vinder. Danmark endte som nummer 4.
Også det andet heat, hvor vi løb mod Norge, vandt Martin klart.
Martin endte med at være næsthurtigste totalt set, kun overgået af finske Joni Rautanen. Et imponerende godt resultat.
http://www.gotevent.se/samsunggalan/3_resultat.asp
Andre danskere i ilden er Jon Yde og Caroline Bonde Holm.