Så skinnede solen igen ned over stadion denne onsdag, hvor der var hele 23 aktive, der skulle igennem 1.000 m og/eller højdespring. Det er igen en forøgning af antallet, en udvikling vi er glade for i klubben.
Der var 16 der ville løbe 1.00o meter og de blev delt ind i tre heats. I det sidste heat havde Martin fået opgaven at sætte et tempo på 3:20 min. Og det kom til at passe med 3 sek. Mads skulle hænge på og fik forbedret sin PR med 6 sekunder.
Det var en lejlighed til at prøve at disponere sit eget løb, der er langt nok til at man ikke kan løbe uden omtanke, men skal forsøge at holde en god fart og alligevel kunne sætte en spurt ind til sidst. Jeg tror alle blev overrasket over hvor hårdt det kan være at hænge på, men også mærke at kroppen kommer sig rimeligt hurtigt, og så var vi klar til højdespring.
Iøvrigt kan det konstateres at det uofficielle veteran mesterskab blev vundet af Ida’s far, Tommy, der kom i mål i 3.42, og det var 4 sek. bedre end Benny i foregående heat.
Også denne gang kunne vi konstatere at højdesprings øvelsen er en tidsrøver. Vi kom igang ca. 17:45, men de sidste sprang først efter kl. 19. Det kom næsten til at passe at ungdommerne var færdige til tiden (18:30), men der skal virkelig sættes tid af. De nye regler, der afprøves på international plan i år, hvor der kun levnes plads til 5 nedrivninger totalt, skal vi måske overveje at indføre. Det vil nedbringe antallet af sikkerhedsspring, for hver nedrivning koster jo.
Rune løb med prisen som den mest springende, idet han havde 12 spring på 7 højder. Flere kunne med fordel starte på en senere højde, men det kræver selvfølgelig, at man er sikker på egne evner, og det kommer kun med erfaring.
Der var som altid en super stemning ved konkurrencen hvor der blev klappet, hånet i venskablighed, givet gode råd og i det hele taget bakket op om alle. Det sociale, klubånden, var helt klart til stede.