Afslutning på ungdoms træning

Så kom dagen hvor vi officielt stoppede for den normale ungdomstræning.

I efterårsferien vil det stadig være muligt at komme på de normale tider mandag og onsdag, men vi forventer også, at der kommer nogen nye ungdommer, der vil prøve atletikken.

Efter efterårsferien og indtil påske vil Niels-Peter og Benny tilbyde vinter-træning hver onsdag fra 17:30 til 19:00. Altså rykket en halv time. Der vil være fokus på grundform, styrketræning og på at kommer til de få indendørs stævner, der vil være. Derudover vil der være nogen vinterløb, som vi vil se om vi vil deltage i.

Vi havde en god afslutning med 14 ungdommer, der trodsede regnvejret. Efter en kort tur i Anlægget var der linet op til opdatering, eller ny-registrering, af test resultater. Vi gennemførte tests i stående længdespring og 5-spring.

Derefter var der klubkonkurrencen, hvor det denne gang gjaldt 60 m, baglæns! Vi havde kun to afsted af gangen, for at der ikke skulle komme kollisioner. Så dermed er udfordringen givet videre til andre i klubben, for at se om de kan få bedre resultater.

Alle resultater kan ses her akh-afslutning-2008

Derefter var der boller (som Viggo, Sarah’s far, havde bagt), æbler og kiks samt sodavand i klubhuset.

 

Benny kunne så informere om vinter-træningstider (hver onsdag) og minde om juleafslutningen hvor der vil være udlevering af atletikmærker og diplomer, vandrepokaler samt almindelig hygge med æbleskiver og andet.