På trods af at AKH blot stillede med 3 atleter ved weekendens inde-DM i Skive formåede kluben med 2 guld og en sjetteplads at ende på en fjerdeplads i medaljestatistikken. Det blev desuden til en ny dansk U23 rekord.
Lørdag løb Andreas 60 meter hæk. Andreas løb både i indledende og i finalen 8,02, hvilket er en forbedring af den personlige rekord med 0,07s. Det er samtidig ny dansk U23 rekord på 60 meter hæk. Mon ikke snart Andreas løber under de 8 sekunder?
Søndag skulle Martin forsøge at vinde sit 7. danske mesterskab på stribe på 60 meter. Med 6,79 i finalen lykkedes det i overbevisende stil.
Søndag blev Ida desuden nr. 6 i stangspring i sit første seniormesterskab med et spring på 2.65.
De flotte resultater placerede AKH på en 4. plads i medaljestatistikken
Weekenden er omtalt på Dagbladets hjemmeside
Klubbens kasserer Jesper Olesen tog en masse billeder, der ligger på klubbens facebookprofil
Video af Andreas’ rekordløb