AKH Ministævne – foreløbig resultatliste

Årets sidste stævne på egen jord, bortset fra den afsluttende mangekamp, blev afholdt onsdag aften. Der var deltagelse af forældre og 13 atleter, hvoraf 5 havde stævnedebut. Det er udtryk for den solide fremgang, der har været i ungdomsgruppen. På min liste er der pt. 18 aktive ungdommer.

Vejret var skiftende regnvejr og sol, det var lunt til at starte på, men det blev koldt til sidst. Det lykkedes os at presse 40(!) starter på 6 discpliner ind på det korte tidsrum, så herfra lyder en stor tak til forældre og Martin for den hjælp, de bidrog med.

Dette var også den sidste mulighed for de unge for at pynte på statistikken i forhold til atletikmærket, som vi jo uddeler til juleafslutningen.

Her er lidt higlights: Ida formåede at sætte ny PR i længde, Malthe fik stor PR i spyd, Mads fik prøvet styrken af i mellemdistancen. Magnus var lidt skuffet over hans ellers gode resultat på 100 meter og mente at det kan han gøre bedre, det ser vi på til foråret. Mathias, Yaconb, Katrine og Sanne fik deres første officielle resultater, hvor jeg især bemærker at Mathias var tæt på de 5 meter i længde.

Tommy Bay og Tommy Iversen fik nogen OK resultater i spydkast. De optræder ikke på den officielle liste idet de ikke (endnu) er medlemmer i klubben, men derfor er det alligevel rart med lidt intern konkurrence på senior niveau.

AKH-ministævne-oktober_resultatliste mangler jeg stadig resultaterne fra D17 -D19 højdespring, og af en eller anden grund kommer vindaflæsningen ikke med på 100 m, selvom den er indtastet.

Pigernes klubrekord liste er nu opdateret og kan ses på statistik siden.