AKH vandt for femte år i træk over kasernen

Der er få stævner der involverer klubben som den traditionsrige dyst JDR – BYEN der afholdes hvert år den første torsdag i september.

Som klub har vi ansvaret for at stille med kompentente atleter i en 2 mod 2 dyst på 100 meter og i 3 mod tre dyst i håndgranatkast. Pointene fra disse dyster indgår sammen med de andre resultater i fodbold, håndbold, skydning, svømning og så videre i den samlede opgørelse i JDR-BYEN.

I år var der to afvigelser fra planen, for det første havde kasernen bedt om at få taget 100 meter dysten af, da de ikke kunne stille hold! Dog uden at vi havde fået besked. Og derudover skulle en del af de soldaterne på natøvelse og kunne derfor ikke deltage i stævnet. Om det forklarede det ret overbevisende 75 – 29 points forskel i Byens favør skal være usagt. Sidste år var det kasernen det vandt, denne gang gik det anderledes.

Så mens Jakob og Mikkel Brich så skuffede måtte vinke farvel til en forventet sejr på 100 meter gjorde andre sig klar til håndgranatkast. Her havde vi rutinerede kræfter som Anders Juul, René Møller samt Rune, der havde prøvet det sidste år. Øvelsen går ud på at kaste 4*4 “håndgranater” på ca. 550 gram ud i fire firskellige ringe. Det er noget som JDR excellerer en del i, så vi plejer ikke at have store chancer her. Trioen gjorde det dog godt med hhv. 109 (Anders), 88 (René) og 64 (Rune) point. JDR vandt denne disciplin, men der var alligevel point til det samlede regnskab.

Men derudover er der den traditionsrige 1.000 m stafet, der har sin egen pokal. AKH har vundet den hvert år siden sen-90’eren pånær i 2001 og 2006. Som altid skal vi tage hensyn til skader og afbud og stiller som sædvane tro en broget flok. Sidste år var det med to 15 årige drenge på holdet at vi stillede hold, denne gang blev det med en 15 årig pige, nemlig Ida, på holdet.

Ida fik på 100 meter et hul på 10 meter ned til den første soldat, og det bar over al forventning. Efter et godt skifte stak Jakob af fra den anden soldat og afleverede efter hans 200 meter depechen til Mikkel med 30-40 meter ned. Mikkel løb max. sprint og selvom han syrede til sidst på hans 300 meter var der nu et hul på knap 80 meter og 10 sekunder ned. Den sidste tur på 400 meter trak Anders hjem i en tid på 63 sekunder til en slut tid på 2.20, mens JDR endte med en tid på 2.30.

Til sammenligning løb Jesper, Poul Erik, René og Niels-Peter en dansk veteranrekord hjem i M50 i den forgange weekend i tiden 2.30, så det var vel ikke helt imponerende det som de diskede op med. Til deres forsvar skal nævnes at de fire deltagere kom fra nys-overstået 2 km cross og fra håndbold-kamp.

Anders kaster mens Rune, Katrine og Laura kigger på. I marken er Niels-Peter, en soldat samt René

Her ses fra venstre Anders, Jakob, Mikkel og Ida

Du kan se flere billeder på klubbens Facebook profil