Mandag aften var der et lille stævne i Skive. Det bød på både på op og nedture for AKH
Andreas og jeg selv brugte stævnet som forberedelse til den kommende weekends DM-Senior. Andreas skulle prøve sig af på 100m. Desværre fik Andreas en fiber i baglåret efter ca. 50 meter. Så der bliver desværre ikke noget DM den kommende weekend for Andreas. Tiden må vise, om der sæsonen er slut eller om der evt. kan blive et par stævner på et tidspunkt. Rigtig uheldigt! Men trods alt godt, at det var efter VM og ikke før…..
Jeg selv deltog i længde. Formen er ikke den allerbedste efter et hårdt forår med studier og efterfølgende VM i Polen, hvor det ikke blev til meget træning. Stævnet i Skive skulle derfor mest bruges til at teste teknikken og tilløbet. Det gik ganske fint. Så nu er jeg klar til at springe langt på Østerbro på lørdag. DEt blev i øvrigt til en enkelt notering på 6,06.
Mikkel B. var med på 100m og 200m. Mikkel er stadig på vej tilbage efter sin rygskade. Så konkurrenceformen er ikke helt i top endnu. Desværre var der meget modvind i Skive. På 100 meter var Mikkel derfor desværre et stykke fra PR. Men en time senere blev det til flot 200 meter PR 24,12. Det på trods af stærk modvind. Mon ikke Mikkel snart vil få et godkendt løb under 24 sekunder??
Benny havde sit første stævne efter sin sommerferie. Han var dog ikke bange for ikke at være i god nok form. Han havde ihvertfald tilmeldt sig i hele 3 øvelser. På 100 m fik Benny en god start, men døde desværre lidt i modvinden. Det blev alligevel til ok 13,30 . I længde gik det tilgengæld rigtig godt. Her sprang Benny 5,19. Bennys næstlængste spring udendørs nogensiden. Kun 5 min efter længde løb Benny 200m. Igen løb Benny godt fra start men døde lidt til sidst. Men hvis man ikke er træt af 3 konkurrencer inden for en time, så er der også noget galt :-). Benny vandt B-heatet i 26,41.
Mikkel L var sidste Holstebroer i aktion. Mikkel vandt stang med et spring på 3,80. Det var Mikkels næsthøjeste spring i denne sæson.