Beretning fra Vestjysk Vinterløb

Tryk videre for at læse Kims beretning fra 1. runde af Vestjysk Vinterløb.
1. runde af Vestjyske Vinterløb blev som vanligt afholdt i Mejdal på en 7.1km lang rute med skov-, grus- og asfaltveje. Vi var tre deltage fra Holstebro, Jan Erik, Øystein og Kim.
Der blev hurtigt udskildt to grupper i front, Øystein trak i den forreste, mens Jan Erik og Kim hang på i den anden gruppe. Efter ca. 3km rykkede Jan Erik op mod de førende, og han indhentede og overhalede Øystein, alt imens Kim løb og kæmpede en hård kamp for ikke at stoppe (Om det var idrætsfesten, der havde sat sine spor, om det var influinzavaccinen dagen før, eller bare generel dårlig form melder historien ikke noget om…) 
Jan Erik nåede aldrig at komme til at blande sig om sejren, men fik overhalet en af de forreste og sluttede på en pæn 2.plads. Øystein blev indhentet af yderligere en løber, men spurtede fra ham tilsidst og fik en ligeså fin 4.plads. Kim beholdt 7.pladsen, selvom han til slut blev lidt presset. Med tre løbere i top 7 bør AK Holstebro være Ok tilfredse med resultaterne eller hvad?
For selvom det var en glæde at opleve Jan Eriks tempoøgning ude på ruten, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at han måske kunne have vundet hvis løbet var blevet disponeret anderledes. Jan Erik er nu 18 sekunder efter den førende (Jon Poulsen), som sparede godt og grundigt på krafterne indtil der manglede 1.5km.
Martin har i øvrigt meldt sin deltagelse i de øvrige to runder, og hvis Mark også dukker op, er der gode muligheder for at AK Holstebro kan få fem løbere i top 10.