Som man kan læse på facebook gik det ret godt til DM Ungdom i Aarhus
Sarah i finalen på 100, 200 og 300 meter og Ida blev dansk mester i stangspring og er nu forsvarende mester inde og ude for 2013.
Stangspring søndag var en konkurrence, der var præget af en heftig regn, der gav mange frustrationer til deltagerne i pige grupperne, hvor mange sprang langt under niveau, og enkelte ikke klarede starthøjden. Men Ida kan også præstere i regnvejr og sprang med 3.30 tæt på hendes PR på 3.35 og blev danske mester.
Nu går jagten ind i resten af september på at få sprunget rigtigt højt til stævner, for hendes niveau er til det.
Sarah havde debut til DM Ungdom, og der var lagt lidt flere øvelser ind, end hvad der er optimalt, for at afprøve træningsaktivitet samt koncentration og disponering til stævner.
Hendes bedste resultat blev hendes 6. plads på 100 meter, der var forbedring af hendes PR og en placering der var en del bedre end hendes seedning. I de lange sprint løb hun tæt på PR, og det samme gjorde sig gældende i længde. Alt i alt en flot præstation. Nu står det på restitution og let træning inden Sarah skal med udvalgt DAF hold for de 14-15 årige til Löwenspiele i Tyskland og konkurrerer ved et internationalt stævne.
Malthe har haft en travl sommer ferie, med ikke så megen tid til altetik, så hans PR på 100 meter, og kun én plads fra finalen, må siges at være godkendt.
Mathias løb en 100 meter der afgjort skal forbedres, når han også løber i Tyskland næste weekend. Den var et par tiendedele fra målet, og det bliver der arbejdet med i denne uge.
Link til resultater
Derudover havde vi dommer pligt, men det tog Niels-Peter, Poul Erik og Torben Hansen sig af
Poul Erik og Niels-Peter på opgave som svingdommere
Sarah på vej i mål på 300 meter
.
Masser af mennesker på langsiden, mens solen skinnede varmt lørdag
Ida igen dansk mester i stangspring, i silende regn.