DT den 13. maj

Søndag den 13. maj var klubben i Aabenraa for at dyste mod andre herre og damehold fra Jylland.

Desværre er der i Jylland lige pt. ikke den store opbakning, eller mulighed, for at stille hold nok til at fylde 1. divisionen op med de 6 hold det er beregnet til

Herrerne mødte Aabenraa og et amputeret hold fra Kolding/Vejen, mens pigerne mødte Aalborg, Esbjerg og Skive.

Herrerne gjorde deres pligt og med en god margen til Kolding er der nu billet til at deltage i kvalifikationsmatchen i September mod Aabenraa samt Korsør, Ballerup, Aalborg og Odense.

Kvinderne var aldrig rigtigt tæt på den nødvendige 2. plads, og er dermed færdige for i år. Og det er beklageligt da der hele vejen rundt blev nævnt at det var en hyggelig tur.

Der var en masse gode resultater hvor der skulle kæmpes af Laura og Katrine med seniorredskaber og hække, og hvor der var debut til Eva og Helle.

Imponerende var det også af Alice at få en andenplads i diskos, en øvelser hun ikke har prøvet i flere årtier. Derudover blev det ikke til nogen disciplinsejre.

Derudover kan nævnes at Ida gjorde sin pligt og hev alene 14 point hjem samt 4*100 m stafetten (samme der fik bronze ved DMU på 4*200) fik en andenplads,  hjulpet godt på vej af fejlfri skifter.

Ved herrerne imponerede Torben med disciplin sejre i hammer samt diskos, med længder han ikke har præsteret de sidste 5-6 år. Derudover fik Jakob en disciplinsejr i længde. Andreas kæmper lidt med en skade og tog derfor kugle, mens hækdisciplinerne blev løbet af Niels-Peter.

Resultatliste kvinder og herre

Fra oven Helle, Alice, Eva og Stine. Nederst Ida, Katrine, Laura og Anne Sofie

Fra oven Magnus, Niels- Peter, Jakob. Mathias, Rune og Thomas, og med Andreas forrest