Fortalt af Erik Skovsager, Oldboys
Planen var egentlig, at flytte fliserne på husets østside om på vestsiden og så lægge brugte 40 x 60 fliser på østsiden og nordsiden. Fliserne var nogle, som Erik Skovsager havde i overskud ifm. omlægning af egen terrasse hjemme. Men undervejs skiftede vi mening og besluttede at lægge nye fliser på vestsiden og sydsiden.
Vi valgte også at lave et nyt dæksel over vores store brønd (der hvor vandpumpen tidligere stod). Det gamle var fuldstændig råddent.
Endvidere valgte vi at skære afløbsbrønden ned, så den kom i niveau. Ligeledes er de to andre (før omtalte store brønd og den lille plastikbrønd med vandmåleren) blevet hævet, så de kommer op i niveau.
Stakittet ved nordsiden af huset var også helt råddent, så det er blevet erstattet af et nyt af lærketræ. Det ser lidt voldsomt ud,men det passer fint ind i naturen, når man vænner sig til det.
Et rigtig stort og arbejdskrævende projekt, men resultatet er vi meget godt tilfredse med.