På en solbeskinnet lørdag afholdt vi klubbens første store arrangement, en klubdag, hvor der var atletik og hygge på programmet.
Lørdag formiddag startede børn og unge med parkour på borde, rækværk, madrasser og i reck.
Derefter var det tid til at komme igennem tre discipliner (hæk, længde og sprint) hvor trænerne var ungdommerne. Her fik de brug for den viden, de har samlet sammen gennem årene, samt en smule tålmodighed og rummelighed.
Efter et par timer i solen var det tid til stor frokost, som Jesper og Annitta havde stået for, til alle 23 deltagere.
.
Ida fik her overrakt den pokal, som hun fik tildelt af bestyrelsen for hendes danske mesterskaber i stangspring i 2012, hendes store dedikering til sporten og hendes indstilling til træning ift. sig selv og især hendes støtte til andre.
Efter frokost var det tid til at sige farvel til de yngste og ungdommerne fik en slapper i solen, mens de fik forklaret eftermiddagens og aftenens program.
Der var indlagt en dyst mellem to hold, hvor disciplinerne var rundbold, sodavands stafet, bowling og Cranium. Efter pizza, spil og hjemmebagt kage blev der sagt godnat til de sidste fem, der blev og overnattede i klubhuset.
Næste store arrangement på stadion, er Grundlovsdag den 5. juni, hvor klubben er vært for de vestdanske mesterskaber i kastemangekamp.