Grundlovsdag lagde NRGI-Park i Århus rammen om det danske udtagelsesstævne for årets danske A-landshold i atletik. Et landshold, der om 14 dage skal til EM for landshold i estiske Tallinn.
Klubbens egen Martin Krabbe løb 10,82 i finalen på 100 meter. Det var en stor forbedring af Martins årsbedste. Desværre for Martin rakte den fine tid “kun” til en andenplads. Spartas Jacob Wolfgang satte stor PR og slog Martin med sølle 0,02 sekund. Med 10,80 var der tale om en stor PR til sjællænderen.
Martin var selvfølgelig ærgelig over, at han blev slået med få centimeter. Men var trods alt overrasket og tilfreds med sin tid. Det er flot at løbe 10,82, når man ikke har trænet sprint i en måned pga. en skadet akillescene. Martin er således sikker på at komme til at repræsentere Danmark på 4×100 meter i Tallinn, mens det altså desværre ikke blev til en plads på den individuelle 100 meter.
Martin træner de næste 14 dage frem imod Europacuppen, hvorefter det er planen, at den står på pause og genopbygning. På den måde skulle Martin gerne en gang for alle slippe af med skaden i akillescenen.
På grund af sin skade er det ikke blevet til meget sprinttræning for Martins vedkommende i snart en måned. Formen er derfor blevet holdt ved lige ved masser af kuglekast og eksplosiv vægt.