Mathias og Sarah til DGI Landsmesterskaber

Som optakt til DM Ungdom der afvikles i Aarhus om 14 dage havde vi kigget efter stævner hvor de kunne få stævne erfaring fra et større stævne, og få afprøvet starter og strategier. Der var vi faldet over DGI’s landsmesterskaber, der afholdes i Silkeborg denne weekend, med flest øvelser den 17. august.

Et DGI stævner har vi ikke prøvet før, men de blev begge meldt til på 100, 200 og længde.

Det gav tre gode øvelser til Mathias og gode inputs til hvad der fungerer, og hvad der skal arbejdes med.

Sarah fik i overflod de starter hun havde brug for, da hun fra kl. 9 til kl. 16:30 havde 100 m indledende, længdespring, 200 m indledende, 100 m finale, 200 m semifinale og 200 m finale.

De tre 200 m løb samme dag har vi ikke prøvet før, men den store mængde af øvelser, og tilhørende opvarmning, gav virkelig en masse erfaring til hvordan man varmer op og disponere sit løb så man går videre, men ikke bruger for mange kræfter. Her var der også masser af gode takter at bygge videre på.

Resultater og placeringer var slet ikke primære mål, men det forhindrede ikke de to i at drage hjem med 5 medaljer.

Mathias blev dansk mester i DGI regi på 100 m og bronze i længde.

Sarah blev dansk mester i DGI regi i længdespring og fik sølv på 200 m og bronze på 100 m.

Niveauet er en tand under det vi vil møde ved DM Ungdom, men det var skønt at se så mange deltagere og møde både kendte ansigter, og konkurrenter, men også se klubber, man ellers aldrig møder.

De to AKH’er med den samlede høst

Sarah øverst på skamlen i længdespring