NVJ Mesterskaber – resultater og omtale

Dette års mesterskaber for NVJ regionen blev afholdt i solskin og svag vind. Og solen skinnede på de mange medaljer som AKH’s deltagere var så dygtige, at kunne tage med hjem.

Jeg var med som head-coach, og havde en forrygende dag med positive og engagerede atleter og forældre. Det er en fornøjelse at opleve hvordan alle bakker op om hinanden, og trøster og jubler sammen. Alle har konstruktive forslag og hepper på hverandre.

Link til resultatlisten

Der er to fejl listen (indtil videre). Mikkel Brich står anført hvor det er Mikkel Emil der har været i gang, og der skal ligges 12 cm til 9års pigernes længdespring.

Her kommer en sammendrag på udvalgte præstationer, der var trods alt 34 starter for AKH’s unge!

I 8-9 årige piger var Sarah igen ene om at repræsentere AKH, men her fik hun endelig ramt dagen og hentede 3 NVJ mesterskaber!

 

 

Det blev til guldmedalje i længdespring, i 40 m med en tid under 7 sekunder og i 400 m efter en utroligt spændende afgørelse. Da de kom ind på opløbsstrækningen lå Sarah nummer 3 og 15 meter efter nummer 1. I svinget havde Sarah været klemt inde bag to andre, men det rådede en nok ikke helt reglementeret “inder-haling” bod på. Sarah satte derefter farten i vejret og hentede nummer to. Da der manglede 50 meter var der stadig ca. 5 meter til nummer 1, som opildnet af sine kammerater, og af et kig bagud, forsøgte at sætte farten yderligere op. På den sidste meter indhentede Sarah hende alligevel og løb i mål i ny PR og til sit tredje mesterskab.

For de 12-13 årige havde Ida en fin dag med sølv på 80 meter (billedet) og bronze i spyd. 80 meteren blev pga. mange afbud ikke afgjort i en finale, men efter ens tid i det heat pigerne troede kun var indledende. Derfor blev der ikke løbet igennem hvis man lå til heat sejr. Aflysningen af finalen var der mange, der var utilfredse med, men for Ida var det nok blevet til samme resultat.

I spyd havde Ida haft to kast, der ikke markerede og lavede derfor et sidste sikkerheds-kast, der så var nok til en tredjeplads.

I 12-13 årige var Jens, Mads og Viktor i ilden.

Jens havde et OK første forsøg i diskos, en disciplin som Jens virkelig gerne vil satse på.

Det næste forsøg kiksede lidt, så derfor var der ladet op til et sidste forsøg der skulle slå PR på knap 21. meter. Der var utroligt god fart i aflevering, men den endte desværre i sidenettet, så derfor måtte Jens “tage sig til takke” med en sølvmedalje.

Jens klarede sig også igennem som én af de hurtigste 6 i finalen på 80 m i et felt der var på 11. Mads kom lige akkurat ikke med, for idet Mads havde samme 7. bedste tid som en anden atlet, og der kun kan være ét finaleheat, blev den sidste bane sløjfet!

Mads var afsted i sin stævnedebut, så derfor var der kun træningsresultater at støtte sig til når der skulle vurderes på styrke ift. andre. Mads har sat sin  lid til at kune slå igennem på de længere distancer. På 80 meter var det tydeligt at starten og accelerationen ikke er lige så god som for de andre han løb med, men også tydeligt at han kan godt følge med i topfarten. Så starten vil vi fokusere på i efteråret og foråret. Mads blev, måske lidt igen pga. en dårlig start, klemt inde i starten på 800 meter, og kunne ikke indhente de forreste. Det blev dog til en absolut godkendt fjerdeplads, hvor Mads nu kan vurdere hvordan han kan disponere sit løb. Martin og Mark kan uden tvivl også bakke op om Mads og se på hvordan teknikken kan forbedres yderligere. Det kan så være at der ligger nogen medaljer og venter forude.

 

 Dagens sidste og for undertegnede mest spændende disciplin var 4*80 meter stafetten. Det var på dagen 6 år siden at den sidst er blevet løbet af AKH, så det var med spænding at vi tog hul på at øve skifterne til stafetten. Det blev aftalt at Jens var en god starter og derfor skulle løbe første tur. Han skulle skifte til Mikkel Emil, der i dagens anledning var rykket op fra 10-11 års gruppen. Mikkel Emil skulle skifte til Viktor der skulle skifte til Mads der skulle løbe depechen i mål. Vi øvede sikre skifter for ikke at ende som USA til OL.

Som ventet var de to andre hold lidt stærkere, men alle skifterne klappede stort set som trænet, så det var med stor tilfredshed at de alle fire kunne lykønske hinanden med en fortjent bronzemedalje.

 

Her er det Mikkel Brich, Sarah, Mads, Viktor, Mikkel Emil og Jens Børsting der viser medaljehøsten. Ida var taget hjem på dette tidspunkt.

Herunder flere stemningsbilleder, klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

Der gives instrukser i pigernes længdespring

 

  

Starten er gået på 80 m finalen, Jens bane 4

Mikkel får sølv på 600 m

 

 

 

 

 

 

 

Sarah på skamlen i længdespring, foran hendes gode ven og rival, Sarah fra Stoholm

 

 

 

 

 

 

Der kaldes til start i 60 m indledende for 10-11 års drenge, Mikkel på bane 4, nærmest starteren. Det er i de yngre grupper den mest frygtede bane idet man kommer tæt på starterens pistol, og det er før set at der står en lille pige på yderste bane i startposition og med en finger i den ene øre.