NVJ stævne 5. maj

(Opdateret 7. maj )

På en solrig maj-aften var der årets første NVJ stævne, og det blev afholdt i Skive. 178 (!) atleter var mødt op og deriblandt 10 fra AK Holstebro. Deraf havde 5 stævnedebut.

De mange atleter betød at tidsplanen blev skubbet, og at der nogen gange skulle løbes fra den ene øvelse til den anden.

Link til resultater

Sarah’s første stævne blev en stor succes med heatsejr i 40 m og en samlet tredje plads. Derudover sejr i kuglestød!

Mikkel Emil og Anders skiftedes til at vinde over hinanden og med Anders’ tredjeplads kuglestød som bedste resultat.

I 12-13 år er der lige nu tre piger der er gode til at hjælpe hinanden og bakke hinanden op.

Signe blev snydt for et resultat i 60m hæk, hvor hun ellers vandt sit heat. Havde ellers nogen fine resultater.

Ida vandt sit heat i 80 m, i næstbedste tid for de 16 piger der er i aldersklassen!

Anne Sofie, der er på anden sæson, fik klar PR i 60m hæk med over et sekund, og vandt derudover højdespring med en tangering af PR på 1,30.

Mikkel Brich fik endnu en gang trykket sin PR på 100 m og vandt klart, selvom han ikke havde en god start! Tiden på 12,07 rækker til en tredjeplads på klubbens årgangsrekorder.

I ungsenior gruppen har Jeppe fået comeback, og har taget et nyt medlem med, Christian. Det blev til nogen gode spydkast og et 100 m løb.

 

Det er Signe, Sarah, Anne Sofie, Mikkel Emil forrest, Mikkel Brich, Ida i blå, Christian, Jeppe, Anders forrest og Jens B.

 

Mikkel Emil i blokken før 60 meter.

 

Anders i svævefasen ved længdespring.

Signe forrest med Ida, bagved hende en pige fra Stoholm, og dernæst Anne Sofie, i den afsluttende 600 m. Den syrede lige som den skulle. Så får man brugt de sidste kræfter før det er slut.

Næste stævne for ungdommen er vores eget ministævne den 28. maj. Og dernæst kommer NVJ stævne i Stoholm den 2. juni og Herning den 19. juni.

Niels Peter og Benny vil som trænere gerne opfordre forældre og venner til at tage med og få en hyggelig tur sammen med os.