Denne weekend blev der som tidligere omtalt konkurreret i to haller i Jylland.
I Skive havde Anouk stævne-debut og klarede det flot med gode resultater.
Julie fik igen PR i stang med 1.90. Stadig lidt beskedent ift. hendes kunnen, men fortsætter udviklingen vil Julie stille op til DMU.
Magnus havde efter eget udsagn slatne ben, men de var alligevel gode nok til PR på 60 meter, hans anden på sprintdistancen på kort tid. Men tilstanden kostede så på 800 meter, hvor Magnus skulle prøve distancen og banen af og kom ind i for ham dårlig tid 2.22.
Ida var ramt af influenza og kom derfor desværre ikke i kamp.
I Aarhus var der mangekamp på programmet. Mens pigerne kunne overstå deres 4- og 5-kamp om lørdagen måtte drengene gøre deres 7-kamp færdig søndag.
Sarah var oppe mod 20 andre piger og fik en flot 11. plads. Pigernes øvelser er ret tekniske og 60 m hæk og højde er ikke Sarah’s livretter. Det blev alligevel til ny PR i højde, kugle og på den afsluttende 800 m hvor Sarah løb den hjem fra spids i hendes heat.
Laura er så uheldig at have problemer med akillessenen, så derfor måtte hun udgå og kunne se Katrine komme tæt på PR i hæk, PR med 11 cm i højde, PR med 80 cm i kugle og PR på 800 m.
Malthe klarede det også godt og er rykket op med højere hække og tungere kugle som konsekvens. Der var PR på 800 og tangering af PR i stang og på 60 m.
Mathias klarede det også godt med en serie tæt på eller over PR. Endelig er der igen kommet gang i længde og Matias sprang igen over 6 meter og fik noteret 6,12. Det endte med en 4. plads i ungsenior og senior konkurrencen.
Benny havde også en OK serie med ny PR på hæk og 1.000 m og årsbedste i resten.
Link til resultaterne i mangekamp og Skive.
Her er det Malthe, Mathias, Benny, Sarah, Katrine og Laura
Her sidder pigerne og venter i en af de mange lange pauser mellem øvelserne