Dansk veteranrekord
Pressemeddelse: “Ved et atletikstævne i Sparbank Arena torsdag aften lykkedes det et stafethold fra AK-Holstebro at sætte dansk veteran rekord på 4 x 200 meter stafet i aldersklassen 45-49 år.
Kvartetten der satte dansk rekord bestod af René Møller, Jesper Olesen, Niels-Peter Nielsen og Poul Erik Langerhuus.”
Skive Atletik havde i dagens anledning varmet deres hal op så der trods 6 minusgrader udenfor var omkring 10 grader inden i hallen, men det var så også meget afhængigt af hvor man stod henne.
Det havde dog ikke den store indflydelse på de mange gode resultater, der blev opnået af de 8 ungdommer og 4 veteraner, der var mødt frem fra klubben.
Der var to grunde til at vi tog til Skive; den ene var at der skal opnåes gode resultater for at kvalificere sig til DM Ungdom i marts, men også for at få et afbræk i den lange vinter træning.
Og så havde vores fire veteraner René, Poul Erik, Niels-Peter og Jesper det helt konkrete mål at få en dansk rekord i 4*200 m stafet.
Som alle erfarede, er det anderledes at løbe på den mere krumme bane indendørs, i koldt vejr, end det er at løbe udendørs i fuld solskin og varme.
Tiderne indendørs er som regel dårligere end udendørs, og derfor vedligeholdes der to sæt rekorder i de samme løbe-discipliner hhv. for indendørs og for udendørs.
Derudover er vinteren her hvor den tunge vægttræning ligger, og det påvirker også resultaterne i negativ retning.
Ida fik forbedrede sin tid på 200 m med mere en 1½ sekund ift. foråret, i sammen tid som hendes udendørs PR. Et kanon resultat set i lyset ovenstående faktorer.
Hun opnåede også at tangere som PR i stangspring, selvom teknikken og rytmen ikke kørte for hende den aften.
Sarah forbedrede med tiden 32,88 sin PR ift. udendørs med knap 2 sekunder på 200 m, et enormt ryk.
Mikkel Brich forbedrede sin 200 m inde PR med knap et halvt sekund i tiden 23.34, aftenens næsthurtigste tid. Det er også hurtigere end hans udendørs PR.
Med den tid rykker han op på tredjepladsen på klubbens alletiders rangliste.
Malthe fik forbedret sin tid på 200 m med knap 1½ sekund og kvalificerede sig også til en plads på alletiders ranglisten, på en 14. plads.
Søren nærmer sig hastigt Malthes tider, så der er lagt op til en hurtig stafet til DM ungdom.
Vores nyeste mand, Jeppe, gjorde det også overraskende godt i lånte pigsko og til sidst første stævne. Han løb næsten lige op med Magnus der ellers har gjort indhug på ranglisterne, så her er der også lagt op til en storartet stafet.
Med 3 AKH’er på de fire første pladser (Søren 2., Magnus 3. og Jeppe 4.) i højdespring ser det også ud til at vi har nogen, der kan dække den plads til diverse holdkonkurrencer.
Magnus fik forbedret sin inde PR på 200 m med 1½ sekund, og det var en tid, der var 3/4 sekund under hans ude PR. Derudover fik han forsøgt sig på 400 m.
Rune fik testet ambitionerne om at løbe længere distancer med en godkendt 400 m. Her er alfa og omega at man kan disponere rigtigt, og her vil erfaringen hjælpe senere.
Der blev taget en masse billeder, og nogen kan du se herunder: