Omtale fra generalforsamlingen og sæson-opstart 2016

Den 6. april var der samlet 11 medlemmer samt bestyrelsen til årets generalforsamling, som samtidigt er den aften, hvor vi løfter sløret for, hvad der skal ske i forårs-sæsonen.

Mens der blev spist pizza blev programmets mange punkter gennemgået.

På valg var Jesper og Malthe, der begge udtræder af bestyrelsen. Som erstatning for dem blev Magnus Grue Johansen og Majbritt Hansen valgt ind. Bestyrelsen vil snarest konstituere sig og få lagt et opdateret billede ind på hjemmesiden.

Årets regnskab blev gennemgået og det, samt budgettet for 2016, blev godkendt.

Bestyrelsens pokal blev givet til Kvinde-holdet for DT, der var repræsenteret ved disse unge damer

DSC_0920

Laura, Emilie, Lone og Annitta

Formandens pokal blev givet til Ulrik Sondrup for hans initiativ med opstart af en ny løbeklub. Den del bliver lagt sammen med det andet nye løbe-initiativ som Kjetil Havstein er primus motor for.

Du kan finde hele referatet her

Forårets program blev også fremlagt og diskuteret, og det kan du finde her på hjemmesiden