Bedre sent end aldrig! Hermed en afrunding på vintersæsonen samt et kort resumé af bestyrelsesmødet i april.
Der blev som én af de afsluttende begivenheder før sommer sæsonen afholdt en coopertest på stadion, og som du kan se af resultaterne her var der tale om fremgang for alle. Og det på trods af at det varslede pift ved 10 minutter, 11 minutter samt 11:30 ikke blev hørt af alle, og at man derfor ikke kunne sætte an afsluttende spurt ind.
Derudover er der afholdt bestyrelsesmøde den 9. april i klubhuset. Du kan se referatet her.
På dagsordenen var bl.a. en snak om hvordan vi fastholder eliten samt indledende snak om kastemangekamp den 2. juni.
Mødet gik derefter over en en workshop på hvordan vi kan udvikle AKH i de næste 4 år.
Bestyrelsen tog fat på denne store opgave ved at kigge på hvordan vi ønsker klubben skal fremstå og hvilke ønsker og behov, der er ved medlemmerne og “brugerne” af klubben.
Blandt flere vigtige punkter kom bestyrelsen frem til, at klubben fortsat vil være en talentfabrik, og at der kræver en stærkere bredde og fokus på dyrkning af talenter. En samlet fremlæggelsen vil senere live publiceret. Efter denne indledende snak skal der fremadrettet arbejdes med konkrete mål og planer.
Hvis du har et emne eller en bekymring du gerne vil have vendt er du meget velkommen til at kontakte Jakob, som vil sikre at det belyses, eller at du taler sagen ved næste ordinære bestyrelsesmøde, der afholdes den 11. maj kl. 19 i klubhuset.
På dagsordenen til næste møde er bl.a. detalje bearbejdning af kastemangekampen samt fortsat arbejde på værdier og mål for klubben.