Sæsonafslutning 2013


Emile (Årets teamplayer), Josefine (Årets børneatlet), Sarah (Pigepokal)

Der var stor tilslutning til afslutningen, 37 mødte op og æbleskiverne slap ikke op.

Der var pokal og hæder til:

Pige pokalen: Sarah Winther Jensen

Drenge pokalen: Samuel Gobina Sigala

Teamplayer: Emilie Mejls Ramsgaard

Børneatlet: Josefine Rosenkrantz Hald Eyde

Desuden fik vi startet en forældregruppe som skal hjælpe til ved arrangementer og andre praktiske opgaver i løbet af året. Gruppen mødes før jul og planlægger, så i vil høre mere …

Her er lidt highlights fra afslutningens indlæg:

Igen i år er der sket en stigning i vores aktiviteter for ungdommen. Der er flere medlemmer, flere resultater, flere rekorder, flere til stævne. Der er 69 børn og ungdom registrerede som medlemmer, og det er en stigning på 20 fra sidste år.

Træningsindsats ifølge afkrydsning:

  • Flittigste under 14 år: Emilie (82 krydser)
  • Flittigste 14 -18 år: Sarah Winther (128 krydser)
  • Flittigste over 18 år: Mathias (122 krydser)

Totalt har medlemmer fra AKH deltaget i 35 stævner, og ungdommerne har deltaget i stort set alle, også på klubbens to senior hold. Hos kvinderne, som de bærende kræfter.

  • Prøvet flest øvelser, under 14 år: 10 øvelser – Emilie
  • Prøvet flest øvelser, fra og med 14 år: 18 øvelser – Sarah

Der er sat 30 nye klubrekorder i 2013 (mod 26 i ’12), samt 19 nye resultater fra ungdommer i senior kvindernes “Top 10” og 5 i mændenes. Så vi bliver ikke bare flere – det er også dygtige unge der kommer ind.

Årbøger og statistikker studeres.

Der blev uddelt atletikmærker og pokaler.

Ungdomspokalerne uddeles af trænere, og kan både gives enten til en god atletikpræstation, eller den gode kammerat, den flittige stævnedeltager, den der bidrager med en masse positivt til træning, den der trofast dukker op til hver træning osv.

Pige pokalen, tilfaldt Sarah, der igen har stået for en flot udvikling og hun er en figher, er dedikeret og altid i godt humør. Hun har klaret sig godt til store stævner, og på udvalgt hold. Hun kæmper til træning, nogen dage to gange og ellers 5 dage i ugen, og kan også klare de små til børnetræningen.

Drenge pokalen, tilfaldt Samuel, som er myreflittig til træning, kommer sommetider lidt før og løber lidt, og tager gerne et par spurter efter træningen er slut. Han er med til alle stævner, som han ikke har glippet et eneste af i år. Og er han en dygtig atlet, han vinder mange løb, og blev udtaget til regionsholdet i år.

Teamplayeren er de unges egen kåring af en der har hjulpet, støttet, været rollemodel.

Årets teamplayer er Emilie, og de unge har skrevet som begrundelse:

  • Hun har været god til at hjælpe mig med stævner
  • Hun er glad, kæmper, hjælper og bakker andre op
  • Hun er aktiv, sød og hjælpsom
  • Hun er hurtig

Børneatleten, gives til en der har været flittig i fremmøde og deltaget aktivt.

Årets børneatlet er Josephine, som altid møder glad op, gør hvad hun kan for at lave øvelserne rigtigt. Hun er deltager i mange stævner og så har også tid til at lave sjov når vi ikke træner.