Springemangekamp, med Ida som vinder

Torsdag den 26. juli blev der afholdt springemangekamp for andet år i træk.

Meningen er at have en sjov dyst i sommerferien, som alle kan mødes om, og med hele syv deltagere i uge 30 er der basis for at dette stævne bliver en tradition, og derfor også afholdes næste år.

Reglerne er enkle: man stiller op i længde, højde, trespring og stangspring. Der gives point efter DAF’s tabeller, og den med flest point vinder æren. For at korte øvelsen lidt op er der kun max. 6 spring i højde.

Som forventet blev Ida en suveræn vinder med en fornem serie med tre gange PR: 5,25 – 1,41 – 10,14 – 2,61.

Ida’s længdespring er for kvinder i klubben faktisk kun overgået af Helle Skau i ’88 og Ida er i løbet af i år kommet i top-3 på kvindernes senior liste på 200m, længde, trespring og stangspring.

Derudover var der også PR i flere øvelser til Thomas, Magnus, Malthe samt Mathias.

Resultater

Ida – 2271 point

Mathias – 1654 point

Malthe – 1504 point

Thomas – 1452 point

Benny – 1352 point

Magnus – 1285 point

Rune – 853 point (3 øvelser)