VDMU Skive

Af Jesper Olesen

To guld, en bronze, to klubrekorder og tretten personlige rekorder hentede de ti unge hjem fra Vestdanske Mesterskaber i Skive i weekenden.

Ida tog guld med 3.30 i stang, og Katrine med 1.18.79 i 400m hæk. Laura fik bronze med 18.48 i 100m hæk.

Weekendens flotteste resultat må være Line, Sarah, Xenia og Emile, der løb en klubrekord hjem i P13 4x80m stafet med 49.26 – selv om de tabte 10 meter på et rigtig skidt sidste skifte.

Laura forbedrede sin egen klubrekord til 30.72m i hammerkast.

Stævnets mandfolkepræstation stod Sarah H for. Formiddag stod på 2 x 80m lige efter hinanden – tidtagningen glippede i første løb. Længdespring om eftermiddagen var først 15 minutter forsinket, derefter indstillet da regnen væltede ned, så flyttet til indendørs i halen, med ny opmåling og prøvespring, og så gennem en langsommelig konkurrence med 24 piger. Derefter over til stafetopvarmning og varmeholdning til stafetten der så var 45 minutter forsinket – og der løber hun sammen med de andre piger en klubrekord hjem. Det er godkendt!

Stævnets gladeste atlet må være Line, der med 1 cm brød 4 meter grænsen i længdespring.

Link til resultater

4 x 80m sidste skifte

4 x 80m holdet: Sarah, Emilie, Xenia og Line.

Xenia og Sarah i 80 meter.

Hmmmmm.

Julie i 100m

Line på 80 meter.

Manus 800 meter start.

Sarah WJ på 100m.