Klemt inde mellem weekendens travle program og næste weekends DT, var der veteranholdturnering, 2. runde, i Randers. Torben, Kim, Poul Mejls og Benny tog afsted og havde en hyggelig aften på Langvang stadion, hvor solen skinnede og vinden pratisk taget var i ro.
Vi var vidne til to danske rekorder hvor den ene var fra Anne Jensen, der forbedrede sin rekord i spyd fra Grundlovsdag i Holstebro med 13 cm.
Poul har ikke deltaget i konkurrencer udenfor Holstebro i mange år, men havde en god dag med hammer, diskos og spyd.
Torben havde igen nogen lange kast i hammer så det lover godt op imod DT.
Kim skulle forsøge at sætte årsbedste i højde og det lykkedes også. Indtil da var det Mathias K, der var indehaveren. Også her blev det brugt som generalprøve ift. DT.
Benny skulle forsøge at rejse sig ovenpå en stille vinter og forår og havde fart nok i benene til at indhente og lige akkurat at slå en jævnaldrene på 100 m. Det var en god fornemmelse.
1.000 m stafet er den sidste øvelse og i vores øjne også den sjoveste. Torben løb første, og nåede at fortryde “nu”, men depechen blev skiftet korrekt. Poul overtog depechen og ventede med at løbe ind på inderbanen til Torben råbte “løb ind for h… Poul!” i første sving. Kim overtog depechen og kørte den sikkert hjem til sejr.
Ligesom sidste år vandt AKH med en god margen ned til nummer to. Men det skal tages med at AKH havde gennemsnits fødselsår, der hedder 1971 mens Herning havde et snit på 1952! Yngste mand fra Herning var ældre end AKH’s ældste. Og eftersom der anvendes alderskorrigeret pointgivning betød det, at AKH fik en 2. plads.
Veteranhold_ Mix 2_ runde vest Randers
Kim: Højde: 1.70
Poul: Hammer 40,38; Kugle 9,84; Spyd 38,08
Torben: Hammer 46,69
Benny: 100 m 14,18; længde 4,62
Stafet: 2.21,57