Weekendens mangekamp var en stor succes

Mathias, Christian og Yacoub sluttede alle 2009 sæsonen med maner. Det blev til store personlige rekorder i den samlede mangekamp for alle 3. Det blev samtidig til en håndfuld personlige rekorder i de enkelte øvelser.

Mathias havde weekendens mangekamp i Skive som et af sine sæsonmål. Og lad det være sagt med det samme. Mathias havde en rigtig god weekend. Det blev først og fremmest til en samlet personlig rekord på 5616 point, hvilket er PR med 150 point. I forhold til Mathias’ personlige rekordserie fra august var Mathias bedre end den i 8 øvelser. Kun i spyd og diskos var Mathias under. I diskos “tabte” Mathias desværre 135 point i forhold til sin PR-serie, hvis Mathias havde holdt samme høje niveau i diskos og spyd som i de øvrige 8 øvelser, så var den samlede serie blevet rigtig god. Men det var alligevel en rigtig god weekend. Det blev således til hele 5 personlige rekorder undervejs. Det blev til PR på 100 meter – 11,58, Højde – 1,52, 400 meter – 53,6, Stang – 2,90, 1500 meter 4,55.

Mathias er dog langt fra mæt. Han har allerede bebudet, at han nu har stor motivation til at træne efter at klare 6000 point i 2010.

Christian havde også en god weekend. Det blev til en samlet personlig rekord med hele 200 point. Den personlige rekord lyder nu 4428 point. Undervejs blev det til tre personlige rekorder; 100 meter – 12,78, kugle – 10,56, 1500 meter – 5.04,37. Derudover holdte Christian et stabilt højt niveau i alle 10 øvelser tæt på PR. Og det er det, som 10-kamp først og fremmest handler om, at holde et stabilt højt niveau uden at storkikse nogle øvelser. Mon ikke Christian snart kan score over 5000 point?

Yacoub har aldrig tidligere prøvet mangekamp. Så Yacoub var først og fremmest med for at lære og gå efter nogle individuelle PR, samt have en hyggelig weekend. Det blev dog alligevel til fine 3228 point samlet. Undervejs blev det bl.a. til PR i længde 4,99, højde 1,48 og 100 meter 12,94.

Alt i alt en rigtig flot weekend for vore 3 mangekæmpere!!!